indlæser

Om Lithostone

En lang historie kort fortalt


Introduktion


Lithostone er grundlagt af brolæggermester Jørn Madsen. Jørn blev udlært brolægger i 1965 og har mere end 50 års erfaring med brolæggerarbejde. Jørn har blandt meget andet stået for brolægning i Odense, Kolding, Nyborg og Nakskov, beskæftiget og udlært mange brolæggere og været bestyrelsesmedlem i Brolæggerlauget. Det betyder, at der hos Lithostone ligger en meget stærk faglig viden og stolthed bag vores arbejde.


Varer og viden


Udover brolægningen er asfalt og vejarbejde omdrejningspunktet for arbejdet hos Lithostone. Asfalt, produkter til forsegling af revner i vejen, samt fuger til styrkelse af brolægning er på den måde hovedstenene i virksomheden. Med tiden har Lithostone dog udviklet sig. Vores fokus er, som det altid har været, på at handle med professionelle og entreprenører inden for byggeri, anlæg, vejarbejde og lignende. Nu har vi blot udvidet sortimentet, så vi også kan tilbyde kemiprodukter til både ude og inde. Vi er således engrosforhandlere af Bayer Environmental Science og Borup Home and Garden. Derudover forhandler vi vores egne kemiprodukter med navnet Lithostone. Ønsker du en kyndig rådgivning i brugen af midlerne, skal du ikke tøve med kontakte os. Hvis du som professionel eller privat mangler midler til eksempelvis ukrudtsbekæmpelse, mugfjernelse, fliseimprægnering, kalkfjernelse eller andet inden for kemi, kan du finde det hos os. Selvom størstedelen af vores kunder er professionelle, kan man også som privatkunde komme og gøre en god handel – både på vores webshop og i huset, hvor du hurtigt og nemt kan betale med Mobile Pay.


Omtanke for omverdenen


Hos Lithostone har vi fokus på at behandle vores kunder godt med en saglig tilgang og et venligt smil. Samtidig vil vi også gerne behandle vores omgivelser godt. Eksempelvis er både vores koldasfalt og vores styrkefuger milde over for miljøet. Koldasfalten er biodynamisk og lugter ikke i modsætning til andre typer asfalt. Styrkefugerne er vandgennemtrængelige, og lader derfor regnvandet passere til grundvandet i stedet for at ryge i kloakken.


Kontakt os for at høre mere om hvad vi kan hjælpe dig med!


Hos Lithostone kan du møde:


Jørn Madsen, direktør

Paw Bjerremann, salgschef

Anne Sofie Bork-Jensen, administration og salg

Kirsten Møhring-Jensen, bogholderi

Kaj Andersen, lager og logistik

Rasmus Andreas Truelsen Gram, markedsføring og salg